Nu er Miyawaki-skove på vej til Danmark, men hvad er Miyawaki-skove? Det er mini-skove, der ikke fylder mere end en tennisbane, men har en overraskende stor og positiv CO2- effekt. Meget større end man lige skulle tro. Det konstaterer den japanske botaniker Akira Miyawaki (1928-2021), der har startet bevægelsen for de mange små byskove tilbage i slutningen af 1970erne. Det er mest i Asien vi ser dem, idet er der plantet mere end 1.000 sådanne skove i Japan, Malaysia og andre steder.

Miniskove, der måske bare er på 100 m2 vokser 10 gange hurtigere og bliver 30 gange tættere og 100 gange mere biodiversitet end dem, der er plantet ved traditionelle metoder.

Det er tætheden, der gør at de vokser så hurtigt, da alle træerne p.g.a. tætheden må søge mod sollyset.  For at lykkes skal træplanterne plantes tre pr. kvadratmeter, og det skal være naturligt hjemmehørende sorter. Der plantes en lang række arter – ideelt 30 eller mere – for at genskabe CO2-lagringen i en naturskov. Efter tre år er skoven selvbærende og huser en god blanding af fugle, sommerfugle og insekter.

Naturen har overtaget
Man må med miyawaki-skove se i øjnene at her har naturen overtaget. Det er ikke et sted, hvor man kan gå en traditionel skovtur, men må kæmpe sig igennem ”junglen”. Til gengæld må man så glæde sig over det  som naturen giver igen i form af fuglesang, sommerfugle og bier, der summer.

Et af de lande, der har taget miyawaki-skovene til sig er Pakistan, som har været udsat for flere alvorlige naturkatastrofer og alvorlig forurening. Her gik premierminister Imran Khan i 2018 i spidsen for et gigantisk genplantningsprojekt hvor de har passeret 1 mia. træer, herunder en god del plantet som miniskove.

Mange miniskove i Holland
I Holland har mere end 100 miniskove set dagens lys. Flere af dem er etableret i samarbejde med den lokale skole, hvor det har været oplagt at inddrage de mange børn til at stå for plantningen. Der er god læring i det. Udover at det er spændende i sig selv at være med til at plante en lille skov, giver den nærliggende skov også mulighed for at de kan følge naturens udvikling hen over året og hen over årene. De vil hurtigt kunne se at der sker noget, netop fordi de vokser så hurtigt.

Det var den indiske ildsjæl Shubbendu Sharma, der har stået i lære hos Miyawaki, som 2015 satte bevægelsen i gang i Holland. Udover at han har været med konkret og hjulpet processen i gang forskellige steder i Holland, har han gennem sit firma Afforestt bygget en ”gør-det-selv” manual op så man – uden at skulle betale for det, kan få en præcis beskrivelse af hvordan man gør.

Bevægelsen har nået byområder og forstæder i mange dele af Europa, herunder Holland, Frankrig og Belgien, og er nu så småt i gang i Danmark. Der er en aktiv Facebook-gruppe og så har de grønne nabofællesskaber taget de små skove til sig. Det vil være de grønne nabofællesskaber i Jelling ved Vejle, der vil indvie den første miniskov i Danmark.  I Kolding har de indviet en lommeskov på 16 m2 efter miyawaki-principperne.

Mijawaki er ikke bundet i form. F.eks. er der i forbindelse med transportforliget aftalt en pulje på 150 mio kr til beplantning langs veje og jernbaner, der blandt andet skal medvirke til at mindske jernbanens barriereeffekt og øge biodiversiteten langs vejnettet. Her kunne miyawaki-skove åbenlyst komme ind.

Hvad fremtiden byder på i forhold til to af tidens kriser – biodiversitet og klima – ved ingen. Men sikkert er det at skal de gode hensigter tage praktisk form, så kræver det initiativer fra græsrødderne – f.eks. i form af en masse miniskove.