Havefræseren kom på pension
Om Naturplanteskolens start
Skrevet af Knud Anker Iversen
Før var her et inferno af plæneklippere, hækklippere, motorsave og havefræsere, der skulle testes – og ikke meget fuglefløjt. Nu er her ikke en maskine, men derimod gjalder der sang fra mere end 40 fuglearter.
Før var der en stor græsplæne, der stod snorlige. Nu er der ingen græsplæne og der er ingen snorlige former.
Det var Aiahs far, Jørgen Kristenen, der i fire årtier havde en meget velrenommeret reparationsvirksomhed for motoriseret haveudstyr. Det kunne næsten ikke være mere i modsætning til, hvad datteren efterfølgende førte stedet videre som.
Faderen, der var blev enkemand og også havde mistet Aiahs bror, var på sine sidste år godt klar over- og anerkendte – at kunne datteren fortsætte på ejendommen, ville det være på en helt anden måde.
Det var ikke éntydigt. I starten – efter faderens sygdom og død – var hun meget i tvivl. Det gav i starten mere bøvl end glæder at forvalte den fædrene arv. Hun var enearving.
I foråret 2012 holdt hun dog – efter opfordring fra en ven – plantesalg enkelte dage. Den positive reaktion skærpede interessen for at der året efter skulle være en egentlig planteskole baseret på spiselige, flerårige planter.
I foråret 2013 vovede Aiah så at kaste sig ud i det med støtte fra en lille kreds af venner, der gav hende opbakning og kunne se at der var potentiale. Bestyrelsen bestod dengang af Lisbeth Dahlmann, Jais Hammerlund, Bjørn Gyde Poulsen og Aiah selv. Lisbeth var formand.
De første år var Naturplanteskolen kun åben i weekenderne og Aiah måtte arbejde ved siden af. Det skete på det Økologiske gartneri i regi af Grennessminde i Taastrup. Her kunne hun gennem et par år gøre brug af sin baggrund som hortonom, og her kunne hun høste erfaringer som hun kunne gøre brug af i Naturplanteskolen.