Det voldsomme liv under jordoverfladen

Marie Hammer var en upåagtet dansk forsker, der slet ikke fik den anerkendelse, som hun fortjente. Hun viede hele sit liv til at afdække meget små dyr, som lever overalt på jorden, men som vi ikke kender. Hendes speciale var mosmider, der er 0.2 mm store, og kun kan ses i et mikroskop. 

Mosmiderne var hendes fokus. Hun forskede i over 40 år i dette dyr, som hun konstaterede findes i over 1000 forskellige variationer. En af de ting hun opdagede er, at man kan finde fuldstændig samme variation i Afrika og i Sydamerika. Således kunne hun dokumentere, at kontinenterne, i tidernes morgen, har været sammenhængende. 

Hun arbejdede ulønnet, og gennemførte sine ekspeditioner i kraft af forskellige legater fra fonde, der forstod hvilken banebrydende forskning, hun påtog sig. En af dem, der nærede stor respekt for hende, var Grønlandsforskeren Knud Rasmussen. Han gav hende dispensation, og lod hende, som den eneste kvinde, få mulighed for at komme med på en ekspedition i 1932-33 til Grønland. Under denne ekspedition afdækkede hun en række mosmide-arter, som hun også senere fandt i de Canadiske områder. Hun nåede også at stå for ekspeditioner til bl.a. Ny Guinea, New Zealand, Ildlandet i Sydamerika, Pakistan, Mellemøsten, Afrika. Ingen andre end hende har, i fem kontinenter, foretaget denne meget grundige afdækning at liv et spadestik under jordoverfladen. 

Udover dokumentationen af den geologiske sammenhæng for kloden, er det hendes fokus på jordskorpens liv, der er banebrydende. Afdækningen af den helt overvældende grad af liv, der er under en fodsål, gør hendes forskning relevant og aktuel. På en m2 er der ligeså mange små dyr, som der er mennesker på kloden, og størsteparten af dem kender vi slet ikke. 

Hun påpegede allerede dengang det, som vi i dag bliver mere bevidste om, at når vi pløjer og graver i jorden, skaber det turbulens i det mikroskopiske liv under jordoverfladen. Vi griber således forstyrrende ind i den naturlige proces, der er nyttig og essentiel for jordens kvalitet og frugtbarhed.

Når vi dyrker efter permakultur og regenerative principper, er en af hjørnestenen præcis dette: at dyrke så gravefrit, som overhovedet muligt, for ikke at forstyrre den fine balance af mikroorganismer og mycelium i jorden. Dette er fundamentet for et sundt og frodigt planteliv, som gavner både mennesker og dyr. 

Marie Hammer levede fra 1907 til 2002. Hun var gift med bi-eksperten Ole Hammer, og sammen havde de fire børn, som han for en stor dels vedkommende tog sig af. Således havde hun friheden til at forfølge sin passion for de små dyr. 

Forfatteren Eva Tind har, i februar i 2021, udgivet en biografisk roman om Marie Hammer med titlen ”Kvinden der samlede verden”.  Den er udgivet på Gyldendal. Kan stærkt anbefales.