Vedtægter for Andelsforeningen for Naturplanteskolens videreførelse F.M.B.A.
Hedehusene, den 24. oktober, 2024
- Foreningens navn og hjemsted
-
- Foreningens navn er Andelsforeningen for Naturplanteskolens videreførelse F.M.B.A. – i daglig tale Naturplanteskolen FMBA
- Foreningens hjemsted er Stærkendevej 177 i Høje-Taastrup Kommune
- Formål
-
- Foreningens formål er at danne og videreudvikle et handlingsfællesskab, der gennem erhvervsdrift og tilknyttede aktiviteter arbejder for at udbrede spiselige, mangfoldige og bæredygtige haver, landbrug og andre områder i Danmark. Og således modvirke den stigende klima-, -biodiversitets-, og trivselskrise.
- Foreningen har et almennyttigt og fællesskabsbaseret sigte. Medlemmernes fælles interesser fremmes ved at;
- tilbyde medlemmerne et ejer- og handlingsfællesskab, hvor de sammen med andre kan handle og skabe konkrete resultater til gavn for klima, biodiversitet og trivsel.
- gøre bæredygtigt havebrug og jordbrug nemmere, billigere og mere tilgængeligt for medlemmerne ved at udvikle deres kompetencer, viden og motivation som bæredygtige have- og jordbrugsdyrkere samt tilbyde relevante rabatter på planter, frø, kurser e. lign.
- Foreningen skal bl.a. arbejde for sit formål ved at;
- Overtage dele af ejerskabet af Naturplanteskolen, og videreføre virksomheden som demokratisk ejet og ledet virksomhed.
- Konsolidere, styrke, støtte og videreudvikle Naturplanteskolens nuværende erhvervsaktiviteter i overensstemmelse med det hidtidige virke og kerneværdier.
- Afsøge muligheder for at udvide og opskalere Naturplanteskolens aktiviteter og impact, både geografisk og til nye forretningsområder.
- Opbygge et stærkt og attraktivt demokratisk ejer- og handlingsfællesskab, der muliggør i), ii) og iii).
- Medlemmer
- Som medlem kan optages alle fysiske personer, der tilslutter sig foreningens formål og som ønsker at bidrage aktivt til at sikre Naturplanteskolens fortsatte udvikling som kunde, bruger, frivillig e. lign.
- Som medlem kan også optages juridiske personer (organisationsmedlemmer/virksomheder), såfremt bestyrelsen vurderer, at optagelsen af den pågældende virksomhed eller organisation vil være i overensstemmelse med foreningens formål og virke.
- Ved indmeldelse betales et medlemsindskud. Indskuddets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan desuden fastsætte et kontingent, der betales af alle medlemmer ved indtrædelse, og derefter årligt.
- Der kan fastsættes særskilt indskud og kontingent for organisations- og virksomhedsmedlemmer.
-
- Et medlem kan til enhver tid udtræde af foreningen ved at give besked herom til bestyrelsen.
- Udtrædende medlemmer har ret til at få deres indskud tilbagebetalt med tillæg/fradrag for tilgodehavender eller gæld. Indskuddet skal senest betales tilbage umiddelbart efter generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet for udtrædelsesåret. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.
- Generalforsamling
- Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
- Hvert medlem har én stemme, og ingen medlemmer har særlige rettigheder.
- Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i så god tid, at årsrapporten kan godkendes og indsendes inden for den gældende frist til Erhvervsstyrelsen.
- Generalforsamlingen indkaldes med mindst to ugers varsel ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside og elektronisk indkaldelse til alle medlemmer. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden.
-
-
- Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge inden generalforsamlingens afholdelse.
-
- Bestyrelsen kan fastsætte en tilmeldingsfrist for medlemmers tilmelding til generalforsamlingen. Fristen skal angives i indkaldelsen.
- Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
Forpersonens beretning - Godkendelse af årsrapporten
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Godkendelse af budget
- Valg af 3-7 bestyrelses og min. to suppleanter
- Valg af revisor/bilagskontrollant og en revisorsuppleant
- Eventuelt
- Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal, dog jf. 4.9.
- Beslutning om vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer. Ændringer af vedtægtens § 8.1, 8.2, og 8.3 kan jf. LOV nr 639 af 11/06/2024 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.
- Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller senest fire uger efter, at 20 medlemmer har anmodet herom med motiveret angivelse af forhandlingsemnet. Indkaldelse skal ske med samme varsel som den ordinære generalforsamling.
- Ledelse
- Foreningens ledelse består af en bestyrelse, der består af 3-7 medlemmer og op til to suppleanter.
- Bestyrelsen og evt. suppleanter vælges af generalforsamlingen. Alle valg sker med en valgperiode på to år med halvdelen af pladserne på valg i lige år, og den anden halvdel i ulige. Genvalg kan finde sted.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med en forperson og en kassérer, og fastsætter selv sin forretningsorden.
- Bestyrelsen kan under iagttagelse af foreningens budget ansætte personale til at lede foreningens daglige virksomhed.
- Tegningsregel
-
- Foreningen tegnes af forpersonen og et bestyrelsesmedlem i forening
- Bestyrelsen kan meddele prokura.
- Regnskab, revision og hæftelse
- Foreningen er en forening med begrænset ansvar og ingen medlemmer hæfter derfor for foreningens forpligtelser.
- Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Foreningens første regnskabsår går fra 24. oktober 2024 til 31. december 2025.
- Foreningens årsrapport revideres af en revisor/bilagskontrollant, der vælges af generalforsamlingen.
- Formue og overskudshåndtering
- Indbetalte medlemsindskud er medlemskapital og kan udbetales til medlemmerne ved deres udtræden eller ved foreningens opløsning. Dog først efter en generalforsamling, Medlemsindskud forrentes ikke.
Al øvrig egenkapital, herunder geninvesteret overskud, skal forblive i virksomheden som en bunden reserve, der ikke kan udbetales til medlemmerne, jf. LOV nr 639 af 11/06/2024. - Foreningens overskud kan ikke udbetales til medlemmerne, men skal geninvesteres i foreningens drift og udvikling.
- Ved foreningens opløsning skal et likvidationsprovenu anvendes til aktiviteter i overensstemmelse med foreningens formål og dens almennyttige og fællesskabsbaserede sigte. Den generalforsamling, der endeligt vedtager opløsningen af foreningen, træffer nærmere bestemmelse herom.
Således vedtaget 24.10. 2024.
Endeligt godkendt i Erhvervsstyrelsen den 7.11.2024
For god ordens skyld skal siges at foreningen ”Naturplanteskolens venner” indtil videre vil fortsætte uforandret.
Med venlig hilsen
Aiah Noack, Naturplanteskolen/Knud Anker Iversen, Naturplanteskolens venner.